Sebastian Risum og Simon Fink
Kolding IF har ansat Sebastian Risum som cheftræner for klubbens U14-hold på drengesiden efter sommerferien, hvor han overtager de nuværende drenge på U13 (årgang 2010).
”Vi er utrolig glade for at kunne præsentere Sebastian som ny U14-træner. Han er en yderst talentfuld træner, som vil kunne fortsætte den gode udvikling, som vores dygtige årgang 2010 har været i gang med siden sommer,” siger Børne- og Ungdomsudviklingstræner i Kolding IF, Simon Fink, om forstærkningen.
Sebastian Risum har tidligere været en del af klubben som cheftræner på U13 samt assistenttræner på vores U13, U14 og U15 drenge. Det seneste år har han tilbragt som træner hos OBs Akademi.
Hovedpersonen selv er også glad for at starte på posten som cheftræner for et utroligt spændende U14-hold i Kolding IF, som han glæder sig til at arbejde videre med:
”Jeg ser Kolding IF som en mulighed for at komme et sted hen, som er i udvikling. Et sted hvor folkene bag klubben kender mig på både godt og ondt – og vigtigst, at er de kender mig som person.
Jeg er vanvittigt spændt på at videreudvikle på holdet. Jeg ved, at klubben har gjort noget godt for drengene, og jeg håber, at jeg kan sætte mine øjne på det og forhåbentligt skubbe dem videre i den rigtige retning samt udvikle drengene endnu mere.
Jeg går ind til rollen som cheftræner for U14 med et åbent mindset og ikke mindst nysgerrighed, og glæder mig til af muligheden for igen at stå i spidsen for et hold og derved i højere grad drage mine egne erfaringer. Tusind tak til Frederik Lund, Simon Fink og Esben Jensen for muligheden og troen på mig,” slutter Sebastian Risum.
Byd Sebastian en kæmpe velkommen tilbage. Han vil være at finde i klubben allerede fra den kommende uge, hvor han vil følge årgangen den resterende del af denne sæson.