Niels-Christian Hertzum, Michael Flyvholm og Henrik Ommen.
KIF Fodbold byder Bystillads hjertelig velkommen i klubben som Basispartner
Stilladsfirmaet hjemmehørende i Kolding har indgået en et årig aftale med klubben, og begge parter ser nu frem til samarbejdet.
”Vi kan jo rigtig godt lide fodbold, og så har KIF Fodbolds fremgang både på og udenfor banen tiltrukket os. Vi vil gerne støtte dem der virkelig vil det!” udtaler medindehaver Henrik Ommen.
Bystillads er helt nye på markedet. De to indehavere, Henrik Ommen og Niels-Christian Hertzum, købte firmaet 1. Juli og har siden bygget stilladser over hele landet. ”Vi lader os ikke begrænse af Kolding som by og geografisk område. Vi ser i stedet muligheder over hele landet. I øjeblikket har vi faktisk opgaver lige fra København til Kruså. Det er gået stærkt!” udtaler Niels-Christian Hertzum.
De to stilladsmagere var faktisk makkere hos et andet stilladsfirma i hele ni år sammen. Da chancen for at stå på egne ben bød sig slog de til. ”Vi så en mulighed i branchen, og det har vi absolut ikke fortrudt. Starten har været god – men det kræver hårdt arbejde. Nu håber vi at KIF Fodbold kan være med til at markedsføre os endnu videre.” fortsætter Niels-Christian.
”Vi vil gerne have vores erhvervsnetværk så stort og rummende som muligt. Diversitet er ekstremt brugbart i et netværk. Derfor er vi også virkelig glade for, at Bystillads har valgt at satse på os, allerede her blot 4,5 måned siden de startede op. Det tager vi hatten af for!” udtaler daglig leder i KIF Fodbold Michael Flyvholm.
”Vi kan udføre alle typer af stilladsarbejde i hele landet. Store som små kunder, erhverv som privat, alle er velkommen hos os. Vi glæder os rigtig meget til at møde resten af netværket i KIF Fodbold og støtte holdet på vejen frem.” afslutter Henrik Ommen.
Endnu engang takker KIF Fodbold for tilliden og glæder os til at profilere Bystillads på Autocentralen Park samt deres deltagelse i Erhvervsnetværket i Mediator.as VIP-loungen.