Den ægte og italienske restaurant Rafaels, fra Slotsgade i Kolding, har i dag forlænget og opgraderet deres aftale. Siden 2018 har den karismatiske kok Pierre ejet stedet, og Pierre har formået at drive en restaurant som oser af kvalitet og en særdeles sympatisk atmosfære. Siden starten af 2021 har Pierre og resten af Rafaels været en del af Kolding IF, og det er de altså også i fremtiden. Rafaels opgraderer nemlig til Basis+ og skriver samtidig 2 nye år!
Hos Rafaels sætter de en ære i autentiske og hjemmelavede retter. Dertil er det altid friske råvarer som enten hentes lokalt eller importeres direkte fra Italien – altid med blik for øjet at give gæsterne den bedste oplevelse.
Hvorfor samarbejdet med Kolding IF skal fortsættes, er Pierre ikke i tvivl om. Han udtaler:
”Vi er stolte over at kunne bakke op om hele Koldings fodboldhold. Vi har oplevet at klubben har leveret arrangementer på et meget højt niveau, og et givende netværk – som samtidig er helt nede på jorden – vil vi naturligvis fortsat være en del af.”
Rafaels er dermed stadig synlige på Autocentralen Park via et tobleroneskilt, profilering på klubbens storskærm samt med Pierres deltagelse i erhvervsnetværket. Desuden kan de øvrige samarbejdspartnere godt allerede nu glæde sig. Rafaels skal nemlig også i de kommende sæsoner levere maden til et arrangement før kamp.
Det fortsatte samarbejde ser Kommerciel ansvarlig Michael Flyvholm frem til. Han udtaler:
”Pierre og hele Rafaels har været en god oplevelse for hele klubben. Der var rigtig god stemning over hele linjen da den italienske restaurant leverede bespisningen til VIPerne, og det glæder jeg mig meget til at gentage. Og så er Pierre jo en fantastisk sympatisk mand, som er en fed tilvækst for et hvert netværk.”
Husk at besøg Rafaels på Slotsgade i Kolding. Det vil du ikke fortryde.
Hele Kolding IF ønsker at takke Pierre og hele Rafaels for det flotte samarbejde.
#ViErKolding #SammenSkaberViHistorie #Rafaels