Det var en varm efterårsdag på Autocentralen Park, da Kolding IF tog imod AaB i 2. runde af Gjensidige Kvindeliga. Kolding prøvede at komme med samme udtryk som sidste kamp, med højt pres og masser af fight. Pigerne udfordrer også AaB fra start, men kommer aldrig rigtig til chancer. Ligeledes presser AaB på og på trods af skud mod mål, får de heller ikke omsat det til mål. Pausestillingen bliver derfor også 0-0.
2. halvleg bliver på ingen måde nemmere og spillet går meget frem og tilbage. Her er Grøn også i aktion, da hun redder Kolding fra at komme bagud med flere redninger. Pigerne giver dog ikke op og efter 79 min. kom den forløsende scoring. Et frispark fra Pernille Sanvig bliver rettet af og der står anfører Ida Guldager klar til ar banke bolden i kassen. Kolding fighter de sidste minutter af kampen og da slutfløjtet lyder, kan alle ånde lettet op. En svær kamp, som ender med en rigtigt arbejdssejr til Kolding.
I næste runde tager Kolding IF på deres første udebanetur til Nordjylland, hvor Fortuna Hjørring venter.