Det blev en sejrsrig lørdag for de to ældste drengehold på Akademiet, da Nykøbing FC havde sendt deres U19 & U17 hold på den lange tur til Kolding IF.
U19-drengene skulle forsøge at følge op på en sæsonstart med fin pointhøst, i den tidlige lørdagskamp på hjemmebane. KIF tog tidligt styringen over kampen og satte sig på spillet. Det førte også en god portion målchancer med sig, men manglende skarphed i afslutningerne betød at der trods flere fine tilbud, fortsat var målløst efter 20 minutter med KIF-dominans.
Kort før pausen blev dominansen dog forløst, da Emil Collatz fandt Elias Valentin på et fint indlæg, som blev headet ind til 1-0.
I 2.halvleg forsøgte Nykøbing FC at skubbe spillet højere frem, men dette gav endnu mere plads til KIF bag modstanderens forsvar, men igen var der manglende skarphed på flere gode muligheder. Med 20 minutter igen, kom tilbagevendte Max Juhl først på et hjørnespark fra Tobias Martensen, også var Kolding IF foran med 2. Få minutter senere sættter Nemo Thomsen flot 2 modstandere af, efter at have kombineret med Tobias igen, også kunne angriberen reelt lukke kampen. Nemo øgede sin måltotal til 2 på dagen, da han i kampens sidste minut scorer på et indlæg fra Noah Skov til slutresultatet 4-0.
Cheftræner Jonas Kamper roser sine drenge for præstationen: – Vi leverer virkelig en god præstation i dag på alle parametre. Jeg er dog mest beundret over gutternes indstilling og fokus i at fortsætte deres arbejde, selvom vi misbrugte store chancer kampen igennem. Men vi blev ved med at optræde som et hold, og virkelig jogge speederen i bund. Vi er en enhed, og alle giver alt for hinanden. Konkurrencen på dette hold er ekstrem, og vores niveau på træningsbanen kommer nu til udtryk til kamp også. Vi er kommet langt på kort tid med en ny gruppe, ny spillestil. Og i dag ligger vi en ny sten på det fundament som vi er ved at opbygge
U19-drengene har skudt sig selv op på en foreløbig 2.plads i rækken, ét point fra førerholdet HB Køge.
Efter slutfløjt på U19 kampen, stod KIFs U17-drenge klar til endnu en dans mod Nykøbings ditto.
Kolding startede kampen bedst og satte sig på opgøret med mange fine momenter i spillet. Igen blev det til mange store chancer som på næsten forunderlig vis, ikke blev omsat til mål. Ved pausen var det altså fortsat 0-0.
I 2. halvleg trak gæsterne sig længere tilbage på banen, hvilket gav KIF endnu mere tid med bolden, men knap så mange store chancer. Og når man ikke kender sin besøgelsestid, så er der risiko for at blive straffet. Nykøbing slog kontra, og efter et afrettet skud snyder Viktor Rosenkrantz i målet, var KIF pludselig bagud med 20 minutter igen
Som kampen lakkede mod enden lignede det et nederlag, stik imod spil og chancer, men i det 89. minut dukkede Omar Sheikh op og udlignede for Kolding IF, efter oplæg af Johan Guldbrand. Og minsandten om ikke KIF fik som fortjent i kampens overtid, da Alberto Vogtmann steg til vejrs og sikrede sejren for Kolding IF.
Esben Jensen sætter her et par ord på forløsningen for U17-drengene: – Fuldt fortjent sejr. Men hold op det holdt hårdt. Endnu en gang var det ved at se ud som, at vi ikke vil få det udbytte, som vores spil og chancer berettede til. Vi havde i de to foregående kampe været modstanderen chancemæssig overlegne, men pga. manglende effektivitet, så har det ikke kastet point af sig. Det havde været et hårdt slag, hvis det endnu en gang skulle havet været tilfældet – specielt i en kamp, hvor vi så overlegne. Men heldigvis blev drengene ved, så det var en kæmpe forløsning og til stor jubel, da det lykkedes til slut.
Både U15 og U14 havde kampfri weekend denne uge og i næste uge sætter de ældste Akademi-hold sig i bussen og drager til Herfølge, når topholdene i både U19 og U17 divisionen, HB Køge, venter om søndagen.