U13 piger liga 1: Tjørring IF 3-0 Kolding IF
Resultatet viser desværre ikke kampen som helhed. Vi starter kampen rigtig fint ud og formår at holde vores aftaler og spille med tålmodighed. Vi ved Tjørring har to dygtige og hurtige spillere og dem lukker vi fint ned for. Med 20 min. igen får vores keeper rødt kort og må spille færdig med 10 mand. Vi bliver ved med at spille og gøre vores for at komme til chancerne. Tjørring udnytter at vi er 10 spillere og vi har svært ved at lukke ned og de kommer på 1-0. Pigerne forsætter dog med at spille fodbold og kæmper hårdt for en scoring, desværre uden held og Tjørring laver 2 mål mere på omstillinger.
– Pigerne kæmpede hård kamp og på trods af nederlag, så var trænerteamet stolte af dem og deres indsats, roser cheftræner Michelle Geertsen efter kampen.
U13 piger liga 1: Kolding IF 1-1 IF Lyseng
Flot kamp af pigerne, der blev kæmpet til det sidste og pigerne sled hårdt for point i dag. Lyseng er et velspillet hold, som vi altid nyder at spille i mod, da de, som os gerne vil spille. Vi var i dag udfordret på keeperposten, men Cilja tog en for holdet og stod en flot kamp! Begge hold gjorde deres for 3 point, men set på hele kampen, så var 1-1 et fair resultat. Udover Cilja, så vil jeg også gerne rose Mikkeline for hendes indsats på banen i dag, hun spiller en rigtig flot kamp.
U14 Drenge Pokal: AaB 3-1 Kolding IF
Det blev til et nederlag i pokalen for drengene fra U14
U14 piger liga 1: AaB 4-2 Kolding IF
Vi møder AaB på en dag hvor vi er ramt af en del konfirmationsafbud, som gør at flere spillere skal spille deres 2. eller 3. fortrukne position, samt flere nye relationer, da det ikke var de vante spillere man nødvendigvis havde omkring sig. Det kunne dog overhovedet ikke ses i 1.halvleg, hvor vi er i kontrol og er gode til at skabe vinkler og muligheder for boldholder. Vi går til halvleg med en føring på 2-0 og har en god fornemmelse. Den varer dog ikke længe, da vi starter 2.halvleg med et totalt kollaps og indkasserer 4 mål på alt for kort tid.
Da vi finder os selv igen, slutter vi halvlegen godt af på et niveau hvor vi kan se os selv i øjnene igen og kommer frem til flere store chancer, men hvor kvaliteten i afslutningerne fejlede.
– Det er en ærgerlig fornemmelse her efter kampen, da vi i hele 1.halvleg viser, at vi sagtens kan finde gode løsninger både med og uden bold, selvom det var nye relationer og positioner der blev afprøvet for flere i dag. Derfor er det også frustrerende, at vi knækker sammen i den del af 2. Halvleg – det blev afgørende og må ikke ske, siger cheftræner Iben Glynsø Thisvad efter kampen.
U18DM: Viborg Q – Kolding IF (HHT)