Selvom Accu-Dan er blandt Danmarks absolut førende indenfor støjdæmpning, så laver de nu positiv larm i Kolding IF. Via en flot Sølvpartneraftale entrerer virksomheden fra Jernet som en vigtig ny samarbejdspartner, og en kommende aktiv deltager i klubbens roste netværk. Med snart 60 år i bagagen, så ved Accu-Dan hvad de snakker om når det kommer til støjdæmpning – og er det ikke rart at snakke frem for at råbe? Ejer Henrik Lumby og resten af Accu-Dan er nemlig eksperter når det kommer til støjdæmpning til både erhverv og privat, og hvad end det kommer til støjdæmpning hos store, tunge produktionsvirksomheder eller hjemme i køkkenet, så har Henrik og Accu-Dan løsningen til dig.
Spørger man Ejer Henrik Lumby om hvorfor Accu-Dan nu engagerer sig i Kolding IF, så er han klar i mælet:
Vi har udelukkende hørt positivt om Kolding IF, og vi er meget imponeret over det netværk klubben har fået stablet på benene. Selvom vi som virksomhed har kunder i hele landet, og udlandet for den sags skyld, så er vi altså fra Kolding – og det er vi stolte af. Derfor skal vi naturlig også bakke op om hele byens fodboldprojekt.”
Accu-Dan bliver synlige på Saxo Bank Tribunen, hvor de vil modtage stor profilering på klubbens speakerboks. Derfor kommer man ikke udenom Accu-Dan, når du i fremtiden gæster Autocentralen Park. Salgschef i Kolding IF Marcel Mensel-Legald er også glad for samarbejdet. Han udtaler:
”Hele Kolding IF er meget glade for at få Henrik og hele Accu-Dan med på holdet. Personligt glæder jeg mig meget til at han bliver en del af netværket med sin fede energi og positive tilgang. Jeg er helt sikker på det bliver en rigtig god tilvækst for alle parter, og både virksomhed og ejer passer som fod i hose i vores netværk.”
Dermed bliver Accu-Dan en vigtig samarbejdspartner i fremtidens Kolding IF, og for det ønsker hele klubben at rette en varm tak til Henrik Lumby og Accu-Dan. Du kan besøge Accu-Dan via deres hjemmeside her, og glem ikke at følg dem på LinkedIn ved at trykke her.
#ViErKolding #SammenSkaberViHistorie #AccuDan