Det uafgjort resultat sidste weekend mod Kjellerup IF betød tab af terræn i oprykningskampen.
Sidste weekends resultater betød at vi før dagens kamp har seks point op til den eftertragtede andenplads.
Ingenting er dog heldigvis afgjort, da dagens kamp samtidig betyder, at vi kun er nået halvvejsi oprykningsspillet.
Dagens modstander er Skovshoved fra det nordlige København. Og selvom Skovshoved har et oprykker prædikat på sig, er de ikke nogen ny dreng i klassen. Storkøbenhavnerne tog således sølvmedaljer i landets bedste række to gange i henholdsvis 1926-27 & 1952-53 sæsonen. Men det begynder jo at være nogle år siden.
“Skovserne” som de ynder at kalde sig selv, kommer med et nederlag på hjemme på 2-3 i bagagen, efter at Jammerbugt FC tog alle tre point med hjem fra Skovshoved sidste lørdag. Ellers har de leveret en flot præstation i årets oprykningsspil, hvor det kun er blevet til nederlag mod førnævnte og så Avarta. Faktisk har de taget 13 points i syv kampe. Det bør aftvinge en god del respekt!
Ser man deres trup igennem dukker der også nogle ganske interessante navne op. Blandt andet vil de fodboldkyndige sikkert bemærke Mark Leth Pedersen, som senest har spillet Superliga med Helsingør og den notorisk farlige målmager Simon Bræmer, som faktisk har scoret 12 mål de sidste 19 kampe.
Sidst Kolding IF tabte til Skovshoved ligger så langt tilbage som i 3. division 1964, hvor KIF tabte ude
til Skovshoved IF med 0-4.
Sidst Skovshoved gæstede Kolding var i 1999, hvor Skovshoved IF blev sendt hjem med en sikker 4-0 sejr til KIF.
Kampen kan ses online her: Se Kolding IF mod Skovshoved IF Live her…
Trænerteamet har udtaget følgende bruttotrup til kampen på lørdag mod Skovshoved IF:
Jens Rinke, Jens Larsen, Michael Præst, Jacob Eriksen, Theis Jensen, Sebastian Sommer,
Henrik Brodersen, André Jacquet Jepsen, Nichlas Ørbæk Knudsen, Kristian Kirkegaard,
Mathias Lautrup Nielsen, Emil Obitsø Nielsen, Casper Bruun, Morten Hansen, Jonas Spornberger
og Mathias Høgsholt.