Kolding IFs serie 1 hold, havde inden dagens opgør imod lokalrivalerne fra Kolding Boldklub, gjort rent bord i samtlige kampe, på nær en. Derfor var returbilletten til Jyllandsserien næsten så godt som i hus, hvis KIF i dagens opgør på Autocentralen park kunne hive endnu en sejr i land.
Det blev en rigtig underholdende affære, hvor gæsterne fra sydbyen, efter en halv times spil, kom foran efter et godt opspil i KIFs højre side.
Målscorer var Sophus Linnet Raarup.
Den scoring vækkede ligesom KIF’erne, for blot fire minutter senere var KIF i front.
Først fik Kasper Johannesen sidste fod på bolden, efter et godt indlæg fra Mathias Lautrup Nielsen, og netmaskerne blafrede næsten stadig, da Jonas Andersen flot løftede bolden over KB’s målmand Nicolaj Laursen, til stillingen 2-1.
En yderst velspillende Morten Segato Nielsen, headede KIF på 3-1 umiddelbart inden pausen.
KIF startede anden halvleg med en kæmpe afbrænder, men derudover var det mest oprivende, et skud på stangen fra gæsternes side, samt en advarsel til Christian Wulff. Det medførte en periode hvor gæsterne var i overtal, dog uden for alvor at komme tilbage i kampen.
I dommerens tillægstid, fik gæsterne dog reduceret. Et dumt boldtab fra KIFs side førte til en omstilling til gæsterne, og igen havde Sophus Linnet Raarup sidste fod på bolden.
Det rystede dog ikke KIF synderligt, for blot et minut senere, trak Jonas Andersen sig hurtigt fri i gæsternes straffesparksfelt, og scorede sit andet mål, og KIFs fjerde, i kampen.
De vanvittige overtidsminutter var dog ikke forbi, for KBs Sophus Linnet Raarup, kronede en flot kamp med endnu en scoring, da han driblede sig igennem hele KIFs forsvar og lukkede målfesten, med sit hattrick.
Dermed kunne KIF sætte yderligere tre point på kontoen, og er dermed så godt som sikre på et gensyn med Jyllandsserien.
Kampfakta:
Kolding IF – Kolding Boldklub 4-3 (3-1)
Tilskuere: 152
31′ 0-1 Sophus Linnet Raarup
34′ 1-1 Kasper Johannessen (Assist: Mathias Lautrup Nielsen)
37′ 0-1 Jonas Søgård Andersen
45′ 0-1 Morten Segato Nielsen (Assist: Samim Kohestani)
90′ 0-1 Sophus Linnet Raarup
90′ 0-1 Jonas Søgård Andersen
90′ 0-1 Sophus Linnet Raarup