Teleselskabet MobiKOM er ny samarbejdspartner i Kolding IF. Således har specialisterne i erhvervstelefoni skrevet en samarbejdsaftale, der strækker sig til udgangen af 2023.
MobiKOM blev stiftet tilbage i 2011 og kan således i år fejre 10 års jubilæum. De leverer erhvervstelefoni til en lang række danske virksomheder og har mange års erfaring i branchen.
Nu er planen klar: MobiKOM vil støtte op omkring Kolding IF, og via klubbens velfungerende netværk sikre sig flere kunder. Account Manager og Partner Thomas Ludvigsen udtaler:
”Vi er et agilt selskab, som vægter den tætte relation til kunderne meget højt. Og netop relation er nøgleordet her. Vi vil meget gerne knytte flere relationer, og vi tror fuldt og fast på at Kolding IF kan være med til flytte os. Dertil så elsker vi jo sport, og jeg synes det er vigtigt virksomhederne bakker op om fodboldsatsningen her i byen.”
MobiKOM bliver profileret i Kolding IF via reklame på klubbens VIP-skærme og i erhvervsnetværket med deres deltagelse.
Salgschef Marcel Mensel-Legald fra Kolding IF udtaler:
”Det er en fornøjelse at byde velkommen til teleselskabet, og jeg glæder mig helt vildt over at vi nu også har dette på paletten. Dertil er Thomas en fantastisk fyr, og vi glæder os til at han slutter sig til os.”
MobiKOM leverer ikke kun telefoni. De kan også tilbyde, at stå for dit firmas samlede telefoni og internetløsning. Er du KIF’er og har en udfordring med en af disse to elementer? Så ved du altså hvor du nu skal henvende dig.
#ViErKolding #MobiKOM